1. OKTOBER 2011
Krisen koster endnu et
møbelhus livet
Årtiers værste krise i møbelbranchen betyder nu, at
”Danskerne holder
pengepungen i lommen, og omsætningen i vores butik i Kolding er simpelthen for
lille til at dække driftsomkostningerne. På trods af adskillige forsøg på at
tiltrække kunder til Boligtorvet, som jo ellers har en god placering ved
Kolding Storcenter, så er det ikke lykkedes at vænne Koldingenserne til, at der
faktisk ligger en del gode butikker her”, udtaler indehaver Allan Skøtt.
”Efter mange og lange
overvejelser har jeg sammen med familien truffet beslutningen om, at vi nu
koncentrerer kræfterne om butikken i Vejle. Det er vores oplevelse, at
forretningen i Vejle har bedre kundestrøm og dermed omsætning, fordi butikken
ligger i et område med en del andre møbelforretninger. Derfor kører kunderne
gerne turen ud til Vejle Nord.”
Lukningen af butikken i Kolding
markeres med et stort ophørsudsalg, som starter i den kommende uge og varer så
længe, som det tager at tømme butikslokalerne.
Der vil være store
besparelser på mange kvalitetsmøbler, og Allan Skøtt opfordrer til at man tager
traileren med, da der vil være overhængende risiko for, at man gør en rigtig
god handel.